Rødkærsbro Idrætsforening blev dannet i 1970 ved en sammenslutning af omegnens mindre idrætsforeninger tæt ved Viborg. RIF tilbyder udøvelse af idræt inden for fodbold, håndbold, gymnastik, tennis, badminton, svømning, folkedans, kroket og motion.
Medlemsskaber og daglig ledelse
Idrætsforeningen tæt ved Viborg, er medlem af DGI og DIF og har som formål at få medlemmerne til at dyrke breddeidræt og motion inden for de tilbudte idrætsgrene.
RIF ledes og drives 100% af frivillige ledere, ogalle aktiviteter undtaget svømning (svømmehallen
i Bjerringbro Idrætspark) foregår i og omkring Rødkærsbro Hallen, Brandstrupvej 25 i Rødkærsbro.
Rødkærsbro Hallen har bl.a. en stor idrætshal, en springsal med springgrav, to tennisbaner, fire fodboldbaner samt en multibane. RIF har egne klublokaler i Rødkærsbro Hallen.
RIF organisering/ bestyrelser
RIF er organiseret ved, at hver afdeling har egen bestyrelse og formand. Formændene for de enkelte
afdelinger er født medlem af den samlende hovedbestyrelse, som mødes ca. hver 6. uge for bl.a. at følge økonomien og aftale fælles aktiviteter.
RIF har stor opbakning fra lokalbefolkningen og erhvervslivet i og omkring Rødkærsbro. Det samlede medlemstal er ca. 1200 og RIF deltager hvert år bl.a. i byfesten som afholdes i Rødkærsbro.
Idrætsgrene
Rødkærsbro Idrætsforening tilbyder en bred vifte af idræt og motion. Herunder kan nævnes:
- Fodbold
- Håndbold
- Tennis
- Løb
- Idræt i dagtimerne
- Gymnastik
- Badminton
- Svømning
- Styrke- og motionscenter
Vel mødt til gode oplevelser i områdets idrætsforening.